|
INDHOLD:
Information omkring aktiviteter for andet halvår
af 2008
Referat af
bestyrelsesmøde torsdag den 14. august 2008 kl. 10.00
Bemærkninger til
vore vedtægter omkring kriterierne for A-medlemskab
Åbent Hus arrangementet den 26. august
60+ kampagnen
- nyt fælles netværkstiltag
Virksomhedsgruppen
IT - hjemmesideprojekt på landsplan
Her
lidt om vore oplevelser ved Vestkystløbet
Foreningsorientering:
Information omkring
aktiviteter for andet halvår af 2008
Efter en overstået sommerpause tager vi nu hul på andet
halvår her i ESE.
Åbent hus:
Det første større arrangement løber af stablen her pr. den 26.8.2008
10.00 - 14.00, hvor vi har åbent hus arrangement med henblik på at kapre
nye medlemmer. Der er udsendt ca. 350 invitationer via Jobcentrene i
Esbjerg og Varde, og vi har orienteret de vigtigste A-kasser i området.
På selve dagen vil ud over nogle nøglepersoner her fra ESE også være
deltagere til stede fra hhv. Varde og Esbjerg Jobcenter samt
landskoordinator Torvald Fonsbøl, som vil være til stede de første par
timer.
Vi håber, at arrangementet vil resultere i mange nye medlemmer.
Arrangementer:
Vi har udskrevet en lille konkurrence blandt vore medlemmer m.h.p.,
at komme med ideer til arrangementer af fælles interesse. Vi håber på,
at der vil komme nogle ”guldkorn”, som vi kan bruge i løbet af
efteråret. Et arrangement står dog fast nemlig en julefrokost en gang i
slutningen af november.
IT-projekt:
Undertegnede er valgt ind i en IT-gruppe, der skal stå for
udviklingen af det nye landsdækkende medlemssystem/hjemmesidesystem. Vi
forventer at have valgt en leverandør til at udvikle systemet i denne
uge (34), hvorefter systemet skal detailprojekteres. I den proces er
undertegnede blevet projektleder på medlemsservice delen af systemet.
Jeg vil selvfølgelig tage udgangspunkt i vores eget meget velfungerende
system.
Virksomhedsgruppen:
Virksomhedsgruppen har været ikke eksisterende i foråret, derfor er
det aktiviteterne i netop den gruppe, som skal prioriteres meget højt i
efteråret. Vi efterlyser derfor aktive medlemmer, der vil deltage i
arbejdet, og som vil og kan bidrage med noget aktivt og konstruktivt. Er
det noget for dig meld dig snarest til undertegnede. Virksomhedsgruppen
er nøglen til erhvervslivet i området og nøglen til udbredelsen af
kendskabet til ESE. Arbejdet i virksomhedsgruppen kan være med til at
øge dine jobmuligheder og øge dine kompetencer, og som evt. kan pynte
lidt i dit CV.
Medlemsservicegruppen:
En anden gruppe som har ligget stille i langt tid er
medlemsservicegruppen, som har til formål at lave aktiviteter for netop
igen at finde nye medlemmer. Et åbent hus arrangement er et oplagt emne,
som gruppen kunne stå for. Igen her skal vi anmode medlemmerne om at
melde sig til aktivt arbejde i gruppen. Som medlem af
medlemsservice-gruppen er man selvskreven til at deltage i et kursus i
medlemsservice som afholdes i Svendborg.
Samarbejdspartnere:
ESE har indledt et tæt samarbejde med Jobkonsulentfirmaet Jobinvest,
som på vegne af Jobcenter Esbjerg skal være 2. aktør og vejlede alle
ledige seniorer tilmeldt Jobcenter Esbjerg. Vi har derfor store
forventninger til, at der via Jobinvest må komme mange nye medlemmer.
Kurser:
Medlemmer som ønsker at deltage aktivt i ovennævnte arbejdsgrupper
kan deltage i de dertil relaterede kurser i Svendborg, som er rost af de
medlemmer, som til dato har deltaget heri. En kursusplan er ophængt på
tavlen i ESE.
Øvrige aktiviteter:
På landsplan fokuseres der pr. meget på 60+ medlemmer. En
arbejdsgruppe på landsplan barsler netop i disse dage med en plan
herfor.
Cafédagen:
Her efter sommerferien har der været meget få medlemmer til cafédagen om
onsdagen. Der kommer en trolig en lille hård kerne hver gang, men vi ser
gerne, at der snart dukker flere op til gavn for netværksarbejdet og det
sociale samvær i ESE.
Med venlig hilsen
Paul Paulsen, formand
TOP
Referat af bestyrelsesmøde
torsdag den 14. august 2008 kl. 10.00
Bemærkninger til vore vedtægter omkring kriterierne for
A-medlemskab.
I vore vedtægter fremgår
det, at for at blive A-medlem skal man være tilknyttet et Jobcenter. Det
er nu ændret således, at man kun behøver at have sit CV registreret på
Jobnet. En ændring af vedtægterne i forbindelse med den nye regel vil
ske på næste generalforsamling.
Supplerende
bemærkning omkring vedtægterne
I vedtægterne fremgår det, at for at blive optaget som B-medlem,
skal man være erhvervsaktiv senior. Det betyder, at vi ikke optager
B-medlemmer som kun ønsker at bruge Senior Erhverv som socialt netværk.
Man kan overgå som B-medlem, hvis man først er registreret som A-medlem.
DAGSORDEN
1. Gennemgang af referat fra sidste møde.
Der var ikke bemærkninger til referatet.
2. Siden sidst -
orientering fra formanden, herunder møderne med h.h.v. Jobcenter Esbjerg
og Jobinvest.
Mødet med Jobcenter Esbjerg var et positivt møde. Centret sender breve
ud til ca. 300 medlemmer vedrørende ”Åbent Hus”. Af mødet kunne vi
forstå at samarbejdet primært kommer til at være med 2. aktør.
Mødet med Jobinvest –
(2.aktør)- var særdeles positivt. Jobinvest har nu kontrakt på, at alle
seniorer bliver henvist til dem – og Jobinvest er derfor et særdeles
godt aktiv i samarbejdet fremover!
Der var kommet mange mails under kontorets ferielukning i juli måned.
Til første cafè-dag kom kun 7 medlemmer og til anden cafè-dag var der
kun 6 medlemmer.
Vi håber, at der efter ”Åbent Hus” vil møde flere nye og aktive
medlemmer frem.
I forårsfesten deltog 25 medlemmer, og det var en hyggelig aften.
Vi har købt ny PC’er til fællesstuen p.g.a. nedbrud i den gamle.
3. Orientering fra
kassereren - økonomisk status (bilag udsendt pr. mail 29.7.08).
Jens gennemgik regnskabet. Budgettet passer fint. Vi skal have overskud
på kontoen til min. 3 måneders husleje m.v. idet vi først får penge fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen februar/marts 2009 – og det har vi.
Vi blev enige om at købe fladskærm til fællesrummet og denne er nu
etableret.
4. Aktivitetsniveau for
2. halvår i h. t. bilag udsendt tidligere.
Paul sammenskriver sine forskellige oplæg og sammenskrivningen laves som
et ”Nyhedsbrev” til medlemmerne.
5. Forslag til
arrangementer for 2. halvår.
Der afholdes ”Åbent Hus” den 26.8.08. Paul laver oplæg vedrørende
strukturen på dagen og ligeledes vedrørende det praktiske arbejde med
afholdelsen.
Der er lavet en
konkurrence for medlemmerne med henblik på indsendelse af
aktivitetsforslag af såvel fysisk/psykisk som social art. Der kan
efterfølgende laves en idèkatalog. Bestyrelsen har modtaget èt forslag.
Bestyrelsen foreslog et arrangement der indeholder betydningen af at
være fysisk aktiv for bedre at kunne klare den psykiske belastning det
er, at være uden job.
6. Strategi for
aktivering af A-medlemmer nye som gamle.
Det er vigtigt at vi får etableret virksomhedsgruppen og
medlemsservicegruppen.
Det er nye medlemmer der har vist interesse for arbejdet, så vi håber på
flere aktive efter ”Åbent-Hus”.
Ved indmeldelse af nye medlemmer skal disse gøres opmærksom på, at
foreningen bygger på SELVAKTIVERING. For at opnå den rette
information til potentielle nye medlemmer, skal der bruges en ”tjekliste
for modtagelse af nye medlemmer”.
Såfremt man har opfattelsen af, at det er en social klub, skal personer
– inden medlemskab – have at vide at ”så er det nok ikke ESE man skal
være medlem af”.
Kommende medlemmer skal ligeledes spørges om ”hvad de forventer af
ESE” og ”hvad de selv kan tilbyde ESE”. Vi skal ikke
gå på kompromis idet det kun skaber problemer efterfølgende.
7. 60+ strategi.
På landsplan igangsættes projekt ”60+”. Med den erfaring ESE har, er vi
enige om, at det er beskæftigelsesministeriets projekt, men at vi er
pligtige til at deltage!
8. Orientering om det
nye IT-projekt
Landsplan beslutning, at der skal laves et nyt landsdækkende IT-system
(hjemmeside og fællessystem). Der skal udvælges leverandør og Paul er
kommet med i den landsdækkende gruppe som projektleder på
medlemsservicedelen. Han forventer en del rejseaktivitet, hvorfor han
ind imellem skal have kontorlederafløser.
9. Bestyrelsens holdning
til den megen polemik, der i den senere tid har cirkuleret mellem
netværkene.
Bestyrelsen er enig i, at polemikken er unødvendig – og tager 100 %
afstand fra denne.
10. Tal for vore
aktiviteter for første halvår indberettet til AMS.
23 A-medlemmer er kommet i arbejde og vi har fået 21 nye A-medlemmer. 2
virksomhedsbesøg!! Der er 41 A-medlemmer pr. 30.6.2008.
11. Oplæg til
kommissorium for Virksomhedsgruppen og Medlemsservicegruppen
Som tidligere nævnt skal der fokus på Virksomhedsgruppen og der er
foreløbig 2 medlemmer der meget interesserede i dette arbejde.
Kommissorium udleveret til bestyrelsen og godkendt.
12. Eventuelt
Det går den rigtige vej! Annette Matwiejew er nyt bestyrelsesmedlem.
Ved gennemgang ses, at
der mangler at blive afleveret en del CV-ere. Medlemmerne skal rykkes
for de manglende oplysninger, og såfremt de ikke bliver afleveret, vil
det betyde overflytning til B-medlemsgruppen.
På forespørgsel om
hvilket budget vi har til gaver til medlemmer, blev det oplyst, at vi
sender bårebuket ved begravelser og der gives 1-2 flasker når en formand
fratræder ved afholdelse af generalforsamling.
Venlig hilsen
Jette Clausen, referent
TOP
Bemærkninger til vore vedtægter
omkring kriterierne for A-medlemskab
I vore vedtægter fremgår det at for at blive A-medlem, skal
man være tilknyttet et Jobcenter. Det er nu ændret således, at man kun
behøver at have sit CV registreret på Jobnet. En ændring af vedtægterne
i forbindelse med den nye regel vil ske på næste generalforsamling.
Supplerende
bemærkning omkring vedtægterne
I vedtægterne fremgår det, at for at blive optaget som B-medlem,
skal man være erhvervsaktiv senior. Det betyder, at vi ikke optager
B-medlemmer som kun ønsker at bruge Senior Erhverv som socialt netværk.
Man kan overgå som B-medlem, hvis man først er registreret som A-medlem.
TOP
Åbent Hus arrangementet
Den 26.08.2008 havde vi åbent hus arrangement i Esbjerg
Senior Erhverv.
Ud over egen annoncering
i de lokale ugeaviser fik vi Jobcentrene i h.h.v. Esbjerg og Varde til
at udsende indbydelser til de seniorer, som er tilknyttet jobcentrene. I
alt blev der udsendt 342 indbydelser (300 fra Esbjerg og 42 fra Varde).
Herudover udsendtes materiale til de største A-kasser i området og til
Job Invest (2.aktør for ledige seniorer i Esbjerg).
På selve dagen kom der
30 gæster - heraf blev de 10 til nye medlemmer og 10 personer fik
indmeldelsesblanketter med hjem. Til stede ud over egne medlemmer var
der 2 personer fra Jobcenter Esbjerg og landskoordinator for Senior
Erhverv Torvald Fonsbøl (denne deltog i de første par timer, hvorefter
han fortsatte til åbent hus arrangementet i Kolding).
Der var en god stemning
og der udvistes en stor interesse fra gæsterne. Gæsterne blev,
efterhånden som de kom, opdelt i 3 grupper, som af undertegnede fik en
grundig gennemgang af Esbjerg Senior Erhverv og hvad Senior Erhverv
netværket i det hele taget står for.
Det mest positive var
efterfølgende, at 2 af de nye medlemmer hurtigt kom i job via ESE. Ja
dette blot 2 dage efter at de var blevet indmeldt. Mon ikke det viser,
at systemet grundlæggende virker.
Vi har efterfølgende
talt med nogle af de andre netværk, som også havde åbent hus, om hvordan
det var gået der. Resultaterne var forskellige, og det så ud til, at vi
hørte til dem, der totalt set havde fået mest ud af det. Der er dog
flere netværk, som først holder Åbent hus senere på året.
Paul Paulsen, formand
TOP
60+ kampagnen
- nyt fælles netværkstiltag
I forbindelse med at Arbejdsmarkedsstyrelsen har bedt
netværkene om at fokusere mere på 60+, har der på landsplan været nedsat
en arbejdsgruppe, som har barslet med en kampagne, der skal løbe af
stablen til marts 2009. Det skulle egentlig allerede have været her til
november, men da kampagnen er forbundet med ubudgetterede omkostninger
for de enkelte netværk, besluttede man sig til at udsætte det til næste
år.
Kampagnen bliver i form
af en event, hvor der lejes en engelsk dobbeltdækkerbus, som skal køre
rundt i landet til de byer, hvor der er netværk - dvs. også her i
Esbjerg.
Buskampagnen skal
ledsages af markedsføring, annoncering, avisomtaler og indslag i lokal
TV.
Formålet med kampagnen
er at få gruppen af 60+ ud af busken for at blive medlem af Senior
Erhverv. Her tænkes på personer, som kan være pensionister, efterlønnere
m.fl. som fortsat er interesseret i at bibeholde en kontakt til
arbejdsmarkedet. Mange efterlønnere og pensionister vil jo gerne tjene
en ekstra skilling f.eks. på deltidsjobs.
TOP
Virksomhedsgruppen
Da virksomhedsservicegruppen (salgsgruppen) har ligget brak i
en længere periode af forskellige årsager, er vi nu igen klar til at
genoptage arbejdet i denne gruppe. Annette Matwiejew har sagt ja til at
være formand og ”tovholder” for gruppen.
Virksomhedsgruppen er jo
en yderst vital gruppe m.h.t. at få udbredt kendskabet til Senior
Erhverv overfor erhvervslivet i området og dermed i sidste ende være med
til at skaffe vore medlemmer i arbejde. Flere af vore tidligere
medlemmer er jo også kommet i job gennem virksomhedsgruppens
aktiviteter. Virksomhedsgruppen er et meget vigtigt element i
selvaktiveringstanken – hjælp til selvhjælp. Der er her tale om
udadvendt virksomhed, derfor kan nogle af jer, som måske ikke er så vant
til at ”sælge”, få nogle erfaringer, som kan bruges senere i job
karrieren. Derfor tilmeld jer gruppen!
Den nye gruppes første
møde finder sted på onsdag den 24.09.2008 kl. 10.30.
Derfor vil vi gerne
snarest høre fra medlemmer, som kunne tænkte sig at være aktive i
gruppen og hjælpe Annette med en massiv indsats overfor erhvervslivet i
området. For de medlemmer som kunne tænkte sig at deltage aktivt i
gruppen er der mulighed for at deltage i næste Virksomhedsservice kursus
i Svendborg i oktober måned. Opslag heromkring findes på kontoret.
Det skulle glæde os at
høre fra dig.
Med venlig hilsen
Paul Paulsen,
Esbjerg Senior Erhverv
TOP
IT –
hjemmesideprojekt på landsplan
På landsplan findes der i netværkene forskellige IT
systemer (informations- og medlemssystemer). Her i Esbjerg har vi vores
eget lokale system, som er udviklet af et af vore medlemmer Henning
Pedersen. Systemet kører også i Holbæk.
For at have et så
ensartet system som muligt er der taget en beslutning om at udvikle et
nyt obligatorisk landsdækkende IT system i forbindelse med Senior
Erhvervs hjemmeside.
Arbejdsmarkedsstyrelsen
har bevilget penge allerede i år til at opstarte udviklingen af
systemet. Omkring projektet er der nedsat en styregruppe, der dels skal
opstille kravsspecifikationerne til systemet samt sørge for at indhente
tilbud fra leverandører. Undertegnede er blevet indvalgt i styregruppen
bl.a. på baggrund af min tid som IT-chef og andre jobs indenfor
IT-sektoren.
Efter første udbudsrunde
besluttede IT-Gruppen efterfølgende at fremkomme med nye
kravsspecifikationer og invitere til en ny udbudsrunde.
Status netop nu er, at
der pt. kun er en leverandør, som her i anden omgang har givet tilbud på
systemet. IT-gruppen tager stilling til tingene på næste møde.
Paul Paulsen, formand
TOP
Her lidt om vore oplevelser ved Vestkystløbet
Vi medbragte kaffe og rundstykker til vore deltagere.
Vi havde aftalt at mødes kl. 10. Deltagerne fra ESE var Hilda, Inge
Sand, Inge Nielsen, Tommy P.,
Anna, Ellen, Hans samt Edith alle iført T-shirts med vores logo
Efter kaffen var vi klar til start. Tommy P. startede for sig selv, idet
han løb den lange rute. Vi øvrige var lidt spredt undervejs, men kom
næsten samlet i mål (os der løb den korte rute).
Herefter havde vi desuden
aftalt at mødes i målområdet kl. 13.00 for at spise flutes med pålæg
samt drikke en øl/vand.
Til slut gik vi en tur rundt på pladsen sammen og alle var enige om, at
det havde været en god dag.
Med venlig hilsen
Ellen & Hans
TOP
|